Zizia er en kortlivet staude, der lyser op i staudebedet om foråret med en lang blomstring af kønne, gul-grønne skærmblomster – særligt i selskab med andre stauder med blomster i blå-lilla toner kommer zizia til sin ret. Også velegnet i et lyst skovbundsbed.
Blomsterne af zizia tiltrækker sommerfugle og de er også skønne i buketter. Planten bliver ca. 40-80 cm høj med oprette blomsterstængler og et kraftigt løv af fligede blade med takker i kanten. Efter blomstring får planten dekorative, brun-lilla frøskærme. Blade og blomst kan minde lidt om løvstikke, men er ikke af samme familie. Zizia kan dog også bruges som krydderurt og kaldes på grund af ligheden med løvstikke undertiden – lidt fejlagtigt – for gylden løvstikke. Som krydderurt kan både blade og blomster anvendes, smagen er lidt skarp og interessant krydret – blomsterne gør sig fx godt drysset over en blandet salat.
Zizia kan findes vildtvoksende over store dele af Nordamerika – fra Canada i nord og ned til Texas og Florida. Det er en taknemmelig plante, der normalt er nem at få til at trives. Den foretrækker sol eller kun let skygge og et let fugtigt voksested, men tåler også nogen udtørring. Zizia er en såkaldt kortlivet staude, hvilket vil sige, at den enkelte plante ofte dør efter et par år, men da den er flink til at frøformere sig, vil man ofte have en bestand, hvis den først har etableret sig et sted. Selvsåningen udvikler sig dog ikke til et ukrudtsproblem.
Som med de fleste skærmblomster kan det være lidt svært at få liv i frøene. Bedst er det at koldså dem i løbet af vinteren. Har man ikke haft mulighed for vintersåning, kan man i stedet så i en såbakke fra omkring marts og frem. Stil først såbakken ved stuetemperatur i et par uger. Har frøene så ikke spiret (hvad de oftest ikke har), dæk da såbakken med husholdningsfilm, prik et par lufthuller i filmen og stil dernæst bakken i køleskab i 4-6 uger. Efter det kolde ophold, stilles såbakken igen lunt og så er der god chance for at frøene begynder at spire.
Ca. 50 frø pr. pose.