Denne plante dyrkes for dens kuriøse udseende og især for dens eksplosive og dermed underholdende frøspredning. Om det er en køn plante, er en smagssag, og den er – trods agurke-navnet - ikke spiselig! Æselagurk kaldes på engelsk enten squirting cucumber eller exploding cucumber - og ordene sprøjte og eksplodere er en præcis beskrivelse af æselagurkens adfærd. Det botaniske navn Ecballium kommer af det græske ord ekballo, der betyder kaste eller slynge.
Æselagurken er en meget frodigt voksende plante med krybende vækst – den har ingen klatretråde. Stænglerne kan vokse sig 20-60 cm lange, bladene er store og hjerteformede med takkede kanter. Både stængler, blade og de talrige frugter er let behårede. Blomsterne er kønne i en grøn-gul farve, men det er især den fascinerende frøspredningsteknik, der gør denne plante fra Middelhavsområdet interessant. Når den 4-7 cm lange, ægformede frugt er moden, dannes der overtryk i frugten og ved den mindste rystelse – fx en brise eller at man går forbi planten – vil den frigøre sig fra stilken. Hvor frugten har siddet fast dannes et lille hul og gennem dette sprøjter frø og en bitter væske, pulp, ud med stor kraft. Børn og barnlige sjæle kan forsigtigt plukke de modne frugter med stilk og have fornøjelsen ved selv at udløse eksplosionen ved at brække stilken af. Man skal sørge for at vende enden med stilk og det lille hul væk fra sig selv, så man ikke får frø og pulp i øjet!
På dens naturlige voksesteder i Middelhavsområdet er æselagurken flerårig, men i Danmark vil man ofte dyrke den som etårig. Som sådan tåler den sagtens det danske klima og vil trives fint på en lun og veldrænet, solrig vokseplads. Den er ret pladskrævende og for de fleste vil en enkelt plante eller to være nok. Man kan også forsøge sig med at dyrke æselagurken som flerårig. I så fald bør man grave den opsvulmede rod op og opbevare den køligt og frostfrit – som man gør med fx georginer. Ved udplantning af den overvintrede rod fra ca. midt i maj, vil planten blomstre og danne frugter noget hurtigere, end hvis den har været startet fra frø samme år. I meget milde vintre kan det også ske, at rodklumpen overlever på friland.
Man frøformerer ved at forspire frøene inde i marts-april. Fra ca. midt i maj kan man flytte de forspirede planter udendørs. Man kan også så direkte på voksestedet i maj, men så kommer blomstring og frugtsætning tilsvarende senere.
Planen er giftig og både frugtkød og rod kan virke kraftigt afførende – roden har tidligere været brugt som urtemedicin mod gigt, lammelser og helvedesild.
5-6 frø pr. pose.
