'Watermelon' giver runde radiser, der som vandmeloner er grønne på ydersiden og som en af de få radiser har et farvet indre. Skæres radisen igennem, åbenbarer sig et smukt lyserødt mønstret indre, hvilket gør den særdeles dekorativ på maden. Den flotteste blandt radiser!
Gennemsnitlig 27 dage fra såning til høst.
Ca. 75 frø pr. pose.
Om radiser
Radiser er noget af de nemmeste og mest taknemmelige at dyrke. De er blandt det første, der kan høstes om foråret, og noget af det sidste, der kan høstes om efteråret. De er skønne at se på og med de forskellige sorter, kan man bruge dem som et kulørt farvepift til maden. Samtidig har radiser en raffineret smag, som vi i det danske køkken måske ikke skønner helt nok på – ofte rækker fantasien kun til anvendelse af radiser i rygeost, sommersalat og hakkede på sildeklassikeren ’Sol over Gudhjem’.
Bitterhed er en af de fem grundsmage, som bør tages i ed, hvis en smagsoplevelse skal være optimal. Radisens bitterhed gør den derfor oplagt, når der skal komponeres en samlet god smag i en ret. Dens raffinerede, let bitre og pebrede smag kan bruges på mange måder. Fx bevarer den både sin sprødhed og farve ved lynstegning i wokretter og ved let dampning. I det japanske køkken har den japanske daikonrod (også kendt som japan-ræddike) en fremtrædende plads – se denne som et selvstændigt produkt. Som daikon, kan også radiser anvendes på mange måder: syltede, kogte, stegte eller rå i salater og kunstfærdigt udskårne som pynt på maden. Man kan rive den og bruge den som topping, fx iblandet lidt revet ingefær fordelt ovenpå stegt fisk. De er gode i en grov, hjemmerørt remolade, i en sur-sød sovs eller prøv fx at bytte halvdelen af agurkeskiverne i en klassisk agurkesalat ud med tynde skiver af radise. I tynde skiver kan de også dybsteges som rodfrugtchips (se billede ovenfor).
Radiser kan gro stort set overalt i haven og sår man løbende, kan man blot så dem der, hvor man nu lige har plads. De er gode som mellemafgrøde, når der frigøres lidt plads i køkkenhaven – ofte kan man også klemme en række radiser ind mellem rækker af grøntsager, der udvikler sig langsomt: Radiserne når at vokse sig store, inden naboerne kræver deres plads. Radiser kan sås i rækker med ned til 15 cm’s mellemrum, tynd ud til 3-5 cm mellem planterne, så hver enkelt radise har plads til at udvikle sig. Man kan også bredså dem eller dyrke dem i en stor potte, kasse el.a. Gennemsnitligt er radiser 20-25 dage om at udvikle sig fra frø til høstklar – dette dækker over udsving hen over sæsonen. I yderperioderne – forår og efterår – kan der gå op til fem-seks uger, mens de i højsæsonen undertiden kan blive høstklare på kun et par uger. Radiser er nemme og trives i almindelig havejord. Sørg blot for at planterne ikke tørrer ud – det kan gøre rødderne mere bitre end ønsket. Radiser giver en hurtig succesoplevelse og er en oplagt afgrøde for børn og begyndere!
Radiser kan dyrkes på friland til frosten kommer. Og med en udviklingstid på helt ned til under 20 dage fra såning til høst i højsæsonen, kan man normalt høste de første radiser inden 1. maj. Sår man i drivhus eller i en kasse i en havesue el.lign., kan man gå i gang endnu tidligere og trække de første radiser allerede fra slutningen af marts. Fra omkring 1. april kan man så radiser direkte på friland. Radiser smager bedst, når de er små og endnu ikke for pebrede – bliver de for store, bliver de både kedelige og svampede i konsistensen og undertiden for bitre. Spis derfor løs af dem, mens de er små. Vil man kunne høste friske radiser hele sommersæsonen, skal man så en mindre portion ca. hver 10 dag.
Radiser holder af kølighed og fugtig jord, så er sommeren varm og tør, er juli knap så egnet til radisedyrkning, så spring gerne denne højsommer-måned over. Men fra begyndelsen af august og et par måneder frem kan man igen dyrke radiser. Lidt afhængig af sensommerens beskaffenhed, kan man som hovedregel så radiser i hele august og lidt ind i september. I drivhus kan man fortsætte endnu længere og med lidt held og planlægning, er det fra drivhus muligt at høste hjemmedyrkede radiser til jul!
Får man ikke spist sine radiser, inden de bliver for store, kan man kassere dem og glæde sig til næste portion. Man kan dog også lade dem gå i stok og blomst for derefter at udvikle frøbælge – de såkaldte skulper. De grønne, umodne skulper er nemlig spiselige og en delikatesse i sig selv. Er det særlig skulperne, man er interesseret i, anbefales det at dyrke sorten ‘Rat’s Tail’, der decideret dyrkes for dens lækre, sprøde skulper – se denne som et selvstændigt produkt.
Radiser fås i forskellige sorter: Forskellige farver og former. Se andre sorter som selvstændige produkter.
