Rødbede
'Chioggia'
Beta vulgaris

Chioggia-rødbede er en gammel italiensk sort, navngivet efter byen Chioggia, der ligger syd for Venedig. Chioggia-rødbede kendes tilbage fra 1840’erne og en sød og mild rødbede med rødt skind. Når man skærer den i skiver, åbenbarer der sig de smukkeste hvide og lyserøde bolsjestriber.

Chioggia kan spises både rå og tilberedt – de fine bolsjestriber forsvinder dog stort set ved syltning eller anden tilberedning, så visuelt kommer den bedst til sin ret, når den serveres rå.

I rå tilstand gør den sig til gengæld fantastisk. Fx i ultratynde skiver på en rødbederød risotto eller på en smuk anretning med fransk rilettes.
Ca. 30 frø pr. pose.

Se andre sorter af rødbeder som selvstændige produkter.

Om rødbeder
Rødbeder er nemme at dyrke. De sås direkte på friland fra omkring 1. maj. Det er ikke nogen god ide at så før, da selv let frost kan få småplanterne til at løbe i stok og blomst, et år før de egentlig skulle. Til gengæld kan man så rødbeder med godt resultat helt frem til midten af juni.

Man kan høste rødbeder som helt små – da er de lækre let dampede med top – eller lade dem gro til. Normalt siger man, at de er høstklare, når deres ’skulder’ skubber sig op over jordoverfladen. Men jeg synes, de små er de lækreste og hvis man har det sådan, er det en god ide at så af et par gange, så man kan høste små spæde rødbeder sommeren igennem. Eventuelt kan man lade det sidste hold vokse til og gemme dem til vinteren.

De rød-grønne toppe af rødbede er også spiselige, meget lækre som mikrogrønt i salatskålen. Snup gerne et par småblade af hver plante, men skalpér dem ikke fuldstændig – hvis man alt for voldsomt og kontinuerligt berøver rødderne deres toppe, berøver man dem også deres grokraft.

Frø af rødbede sås i rækker med ca. 10 cm mellem planterne. Foretrækker en gennemarbejdet jord, men er ellers en nem og nøjsom afgrøde. I tørre perioder bør man vande, da væksten ellers kan gå i stå, hvilket fører til at rødderne bliver træede.

Rødbeder er rige på folinsyre, magnesium og kalium og de rød-grønne toppe indeholder kalk, jern, A- og C-vitamin.