Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Verbena, Spyd- Verbena hastata
  På lager 
Varenavn: Verbena, Spyd- Verbena hastata
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Verbena kaldes på dansk også jernurt, men der er en tendens til at den i havelitteratur oftere og oftere kaldes ved sit latinske navn, verbena. Spyd-verbena har høje, forgrenede blomsteraks – spyd – hvor omkring de smukke, blåviolette blomster vokser i kranse. Dette giver en meget lang samlet blomstring fra juli til september.

Spyd-verbena giver højde i bedet med sine 90-120 cm, og den er både velegnet blandt andre planter, men også smuk i grupper eller som solitærplante. Foretrækker en solrig vokseplads og en næringsrig, veldrænet, men ikke for tør jord. Tiltrækker sommerfugle og andre insekter. Spyd-verbena kan både opføre sig som toårig og flerårig - planterne overlever i milde vintre. Det er en af de flerårige, hvor chancen for blomstring af frøformerede planter allerede første år er stor. Ligesom sin slægtning, kæmpe-verbena, sår den sig selv flittigt, så nye planter kommer hist og pist i haven - hvilket man kun kan glæde sig over!

At frøformere verbena kan være lidt af en udfordring. Dels skal man helst tidligt i gang – i vinterhalvåret frem til februar-marts – og dels kræver frøene en smule særbehandling. Frø af verbena er bittesmå ’pinde’ og kan være lidt svære at håndtere. Nemmest er det at drysse dem ud på fugtig jord i en såbakke, trykke dem let til og derefter drysse et ganske tyndt lag jord ovenpå. Frøene kræver en kuldeperiode for at kunne spire. Frøene, der sælges, har allerede været igennem en kuldeperiode, hvilket næsten sikkert gør dem spiredygtige. Hvis man vil være helt sikker på succes, kan man dog – et par dage efter såning - stille såbakken i køleskabet i 2-3 uger. Derefter stilles såbakken i almindelig stuetemperatur. Når frøene er spiret, stilles bakken med de små kimplanter efter nogle dage køligt, men lyst – helst ved 5-10 grader – i endnu et par uger. Herefter kan man forsigtigt vænne dem til stuetemperatur igen, indtil de omkring midten af maj kan plantes ud på friland.

Som nævnt ér mine frø kuldebehandlede og jeg har selv i flere år med succes blot sået frøene køligt og derefter sat dem i stuetemperatur efter nogle dage. Men vil du være sikker på succes, er det måske nok værd at ulejlige sig med at flytte såbakken frem og tilbage. De belønner så rigeligt for ulejligheden, når haven lyser af blomstrende, lyslilla kæmpe verbena! Og har man dem først vil de selv tage sig af den fremtidige selvsåning. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.
30-40 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK