Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Tomat 'Giant Belgian Pink’
Lycopersicon esculentum
På lager
Varenavn: Tomat 'Giant Belgian Pink’
Lycopersicon esculentum
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Denne bøftomat, 'Giant Belgian Pink’, giver kæmpestore tomater med en vægt på 500-1.000 gram, under perfekte forhold endnu større. Smagen er sød, fyldig og frugtagtig med lavt syreindhold. Af konsistens er den fast og kødfyldt, med kun små mængder af flydende saft, hvilket gør den meget velegnet til at skære i skiver – og på grund af størrelsen er én skive ofte nok til en sandwich.

Når tomaterne har nået deres størrelse, modner de langsomt fra bleggrøn til en meget køn pink/lyserød farve. Forvandlingen til lyserød begynder omkring blomsten, i ’bunden’ af tomaten og man skal ikke vente med at plukke tomaterne til de er helt lyserøde, for så vil de være blevet overmodne. Pluk når tomaten endnu er en smule grøn omkring stilken, da vil den ofte være perfekt moden. 'Giant Belgian Pink’ er en meget tyndskindet tomat, hvilket gør den delikat, men også lidt sart. Håndter den derfor forsigtigt, så skindet ikke sprækker under plukning. Planten er rigtbærende og har brug for god støtte eller opbinding, så den kan bære de tunge frugter. 'Giant Belgian Pink’ er en gammel, frøægte sort, det man på engelsk kalder heirloom.
Forvent ca. 90 dage fra såning til første høst.
Ca. 10 frø pr. pose.

Sådan sår du tomater
Tomater forspires indendøre i februar-marts. Såtidspunkt afhænger af dine muligheder for udplantning. Skal tomatplanterne plantes ud i drivhus eller en lun udestue, kan du så allerede medio februar/primo marts, for derefter at plante ud i drivhus el.lign. omkring den 1. maj. Skal tomatplanterne plantes ud på friland, bør man vente med at så til ca. midt i marts, for derfter at plante ud i slutningen af maj.

Tomatfrø sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (20-25 grader) om dagen, men tager ikke skade af natsænkning til ca. 15 grader. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af tomat, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter!

Tomatfrø spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Tomatplanterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder. Det er ikke nogen god ide at så i den blivende potte, da jorden nemt klasker sammen, når der vandes gennem længere tid, uden at der er megen rodvækst i potten.

Efter prikling i potter er det en god ide, om muligt, at sætte de små planter køligere ved 16–18° C. Hvis planterne får for megen varme i forhold til lys, bliver de nemlig let ranglede. Lys er i det hele taget essentielt for tomatplanter. Får de for lidt lys, vil de give en sen blomstring og dermed en sen førstehøst.

Tomater har brug for næring, bliver løvet for lysegrønt er det tegn på kvælstofmangel. Nogle vander med købegødning, andre køber tangekstrakt, andre igen laver deres eget udtræk af fx brændenælde og kulsukkerrod. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.

Efter nogle omplantninger til større og større potter er tomatplanterne, efter et par måneder indendøre, klar til udplantning - afpas som nævnt tidspunktet efter, om der plantes på friland eller i drivhus. Pas dog på med at sætte dem ud for tidligt - tomatplanter tåler end ikke en snert af frost og kommer temperaturen under 8 grader, går de i stå i væksten og vil sjældent kunne blive til ordentlige planter derefter.

Man kan sagtens få gode resultater af tomater, selvom man ikke har drivhus. Skal man dyrke dem på friland, er det en god ide at plante dem op ad en husmur, der vil udstråle dagens varme om natten og dermed fremme tomatplanternes udvikling. Et lunt hjørne af en altan, en tagterasse el.lign. er osse fine voksesteder - og mindre tomater kan også med held dyrkes i en lys vindueskarm.

Tomatplanter bør aldrig tørre ud, hverken som små eller som fuldvoksne planter. Det er en god ide at fjerne sideskud i bladhjørner for at styre plantens vækst. Tomatplanter har brug for opbinding eller en støttepind for ikke at vælte, når de bliver store og fulde af tungthængende frugter. Tomater er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. De fleste sorter af tomater producerer frugter hele sommeren, til kulden begynder at sætte ind.

Langt de fleste tomater smager først virkelig godt, når de er fuldmodne. Lad dem derfor sidde på planterne og pluk dem først, når de er helt modne. Tomater tåler dog som sagt ikke frost, så sæsonens sidste tomater kan plukkes umodne og lægges til modning i vindueskarmen.
«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

24,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

18,50 DKK
Kniplingeblomst ‘Rose’
Didiscus caeruleus Kniplingeblomst ‘Rose’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med lyserøde blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.

28,50 DKK
Floks, Sommer-
’Beauty Moody Blues’
Phlox drummondii Floks, Sommer-
’Beauty Moody Blues’
Phlox drummondii

Fin, lav sommerblomst, der blomstrer i månedsvis med det skønneste flor i blå og violette nuancer.

26,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK