Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Susanne med det sorte øje
'White-Black Eye'
Thunbergia alata
  Ikke på lager 
Varenavn: Susanne med det sorte øje
'White-Black Eye'
Thunbergia alata
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

’Susanne med det sorte øje’ er en skøn slyngplante, der bærer massevis af grafisk flotte blomster. Mest kendt er den nok i en udgave med orange blomster med sort centrum, men denne sort, White-Black Eye, har kridhvide blomster med kulsort centrum – kaldet svælget – og er både elegant og sofistikeret.

'Susanne med det sorte øje' er af Thunbergia-slægten – opkaldt efter professor Carl Peter Thunberg fra Uppsala (1743-1828), som var den store botaniker, Linnés, betydeligste elev.

’Susanne med det sorte øje’ kan vokse op til et par meter på en sommersæson og den skal have noget at klatre op ad; et espalier, en havebue eller lignende. Den holder af sol og læ og er derfor meget velegnet på en terrasse eller altan. Den leverer mængder af blomster fra juli til september.

’Susanne med det sorte øje’ kan forspires inde i marts-maj, for derefter at blive sat ud omkring slutningen af maj. Læg gerne frøene i blød 4-8 timer inden såning for at fremme spiring. Den tåler ikke frost, så sæt den ikke ud før al fare for nattefrost er ovre. Man kan også så den direkte på friland sidst i maj. Så vil blomstringen begynde en smule senere, men der skal alligevel nok blive et par måneder med blomster. ’Susanne med det sorte øje’ er lidt langsom i væksten i begyndelsen, men derefter vokser den derudaf med sprinter-fart!

God næringsrig jord, gerne direkte sol, læ og regelmæssig vanding – så trives ’Susanne med det sorte øje’. Som med de fleste sommerblomster giver den endnu flere blomster, hvis man løbende fjerner de visnede blomster.

’Susanne med det sorte øje’ regnes normalt for etårig, men kan godt klippes tilbage og overleve fra år til år ved 12-18 grader. Stiller man den ind i stuetemperatur, så husk at give den mindst et par måneder ved 10-15 grader, så den får en hvileperiode og dermed kræfter til blomstringen året efter.

'Susanne med det sorte øje' fås også i en sort med sart laksefarvede blomster ved navn 'Blushing Sussie' - rødmende Susanne. Og i en sort med rent hvide blomster, 'White Clear' - en slags 'Susanne uden det sorte øje'. Se disse som selvstændige produkter.
Ca. 8 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 
Kniplingeblomst ‘Rose’ <br><i>Didiscus caeruleus</i> Kniplingeblomst ‘Rose’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med lyserøde blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK