Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Skjaller, Liden
Rhinanthus minor
  Ikke på lager 
Varenavn: Skjaller, Liden
Rhinanthus minor
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Denne lille, vilde plante med det poetiske navn, liden skjaller, vokser på lysåbne steder som bl.a. enge, overdrev og i grøftekanter i det meste af Danmark og Norden i øvrigt. Den bliver 10-30 cm høj med lancetformede, savtakkede blade direkte på stænglen og bærer i sommermånederne gule blomster, der titter ud af hvert sit lysegrønne bæger. Frøene er samlet i kapsler og når de bliver tørre og papiragtige, rasler frøene i kapslerne, hvilket har givet planten dens navn. Skjaller er et gammelt ord for larm, raslen. På andre sprog er det også det raslende, der har inspireret navngiverne: På engelsk fx Yellow Rattle og tysk: Klappertopf.

Liden skjaller er en fin, men ikke bemærkelsesværdig etårig, som man fint kan dyrke som sommerblomst, men som virkelig kommer til nytte, hvis man bruger den i en blomstereng. Skjaller er nemlig en snylter, en parasit, hvis eget rodsystem er ret spinkelt bestående af en pælerod med siderødder. Siderødderne skaber underjordisk kontakt med egnede værtsplanter, hvilket ofte vil være græsarter, og skjallerens rødder udsuger dernæst værtsplanten for vand og nødvendige mineralske stoffer. Det er selvfølgelig ikke gunstigt for græsset, men for en haveejer, der ønsker at etablere en blomstereng, er dette snylteri en hjælp. Det er nemlig et evigt problem med blomsterenge, at blomsterne bliver færre og græsserne flest. Liden skjaller er i en blomstereng en snylter i en god sags tjeneste! Biodiversiteten øges, når man indfører skjaller i en eng, fordi den hæmmer græsvækst og dermed forbedres vækstbetingelserne for andre arter. Denne evne til at hæmme græsvækst fik tidligere bønder til at bekæmpe den i deres græsmarker, men i en blomstereng er den en gave. Og sød at se på er den da osse!

Frø af skjaller har brug for en længerevarende kuldeperiode for at spire og det er derfor vigtigt at så i løbet af efterår eller vinter – perioden fra august til januar er optimalt. Man kan drysse frøene ud i en allerede eksisterende blomstereng, efter at have slået den om efteråret. Er man i gang med at anlægge en blomstereng på et bart stykke jord, kan frøene af liden skjaller blandes med de øvrige frø inden såning. Skjaller vil selvså i de efterfølgende år, blot man ikke slår blomsterengen, før de tørre frø rasler i deres frøkapsler.

Skjaller spirer i det tidligste forår - er vinteren mild kan det ske så tidligt som februar-marts. Blomstringen finder normalt sted i maj-juli.
Ca. 100 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Amarant ’Hot Biscuits’ <br><i>Amaranthus cruentus</i> Amarant ’Hot Biscuits’
Amaranthus cruentus

Flot og dekorativ plante med store, oprette blomsterstande i en varm farve af karamel. Både blade, stilke og frø er spiselige og velsmagende.
 
26,50 DKK 
Akeleje ’Barlow Nora’ <br><i>Aquilegia vulgaris</i> Akeleje ’Barlow Nora’
Aquilegia vulgaris

Meget høj og elegant akeleje med fyldte blomster i en skøn pink nuance med hvide bladspidser. ’Barlow Nora’ har, i modsætning til de fleste akelejer, ingen sporer.
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK