Savoykål er som et krøllet kålhoved. Opbygningen er som et almindeligt hvidkålshoved, men hver enkelt kålblad har en buklet tekstur, som dels gør savoykålen imponerende flot og dels giver bladene et spændstigt og sprødt bid. Savoykål har en ret krydret kålsmag og har ikke den samme sødme som fx rødkål. Derfor bruges den ikke så ofte rå, men til gengæld bevarer den en let sprødhed, hvis man ikke tilbereder den for meget. Savoykål er velegnet til fx kåldolmere og også til asiatisk inspirerede retter, hvor grønsagerne lynsteges.
Denne F1-sort af savoykål, ’Savoy King’, giver et stort udbytte af meget flotte, ensartede kålhoveder med en stor modstandsdygtighed overfor sygdomme og utøj. Hvert hoved vejer ca. halvandet til to kg. Kan sås fra april-maj og høstes ca. 100 dage senere. Savoykål skal spises friskhøstet. De kan opbevares nogle dage eller en uges tid, men regnes ikke for gemme-kål. Derfor er det en god ide at så savoykål af flere omgange, så ikke alle kål er høstklare samtidig. Så dem for eksempel, så man har 10-15 planter til udplantning hver 14. dag. Savoykål tåler let frost, ned til ca. minus fem-syv grader.
’Savoy King’ vandt i 1965 i konkurrencen All American Selection, der hvert år udpeger de bedste blandt nye sorter af grøntsager og blomster.
Ca. 40 frø pr. pose.
Om kål
Kålen har i årtier været en hadegrønsag for mange, hvorimod den tidligere var selve essensen af en køkkenhave - kålgårde hed de før i tiden. Med skræk erindrer jeg selv barndommens brunkål, som var hvidkål kogt i timevis med flæsk, eventuelt serveret med medister. Vel egentlig en herreret, serveret med sennep, rødbeder og groft rugbrød, men barndommens afsky for denne vederstyggelighed sidder endnu i mig. Heldigvis har dog både jeg og rigtig mange andre taget kålen til os igen - og man behøver jo ikke koge disse gode, nordiske grøntsager til ukendelighed!
Kål er et omfattende begreb - fra de faste, runde hovedkål som hvidkål og rødkål, de spidse af slagsen, det krøllede, buklede savoykål, den sprøde frostfaste grønkål og til de små nuttede rosenkål. Og blomkål, broccoli og så videre.
Hovedkål som fx savoykål kan sås ude fra april. Man kan så direkte på friland, men det er svært at holde jordstykket ukrudtsfrit, indtil kålplanterne er store nok til at hamle op med ukrudtet, så bedst er det at så dem i såkasser eller -bakker ca. midt i april. Frøene kan sås ret tæt og såbakkerne stilles i drivhus eller drivbænk, men medmindre der er sen hård aprilfrost, kan de også klare sig udendørs. Småplanterne plantes på friland, når de er til håndtere og er kommet i groning. Nu skal der beregnes god afstand mellem planterne - hovederne skal have plads til at udvikle sig.
Kål trives bedst i en let og muldet jord, husk endelig at vande i tørre perioder. Det er en god ide at dække jorden mellem kålplanterne med afklippet græs, visne ukrudtsplanter o.lign. - det vil både medvirke til at holde på fugten og begrænse fremspirende ukrudt. Og så skal planterne have noget gødning nogle gange i løbet af vækstsæsonen. Helt optimalt er det, hvis man har gravet noget møg ned på voksestedet allerede efteråret før, men har man ikke lige fået gjort det, så skal man blot tilføre gødning, mens kålen vokser. Man kan med fordel dyrke den dér, hvor man dyrkede ærter året før, for så vil kålen nyde godt af den kvælstof, som ærterne har samlet i jorden. Og man bør alligevel aldrig dyrke ærter på samme sted flere år i træk.
Kål er egentlig relativt nemme at dyrke, men den har én virkelig alvorlig fjende: Sultne kållarver! I løbet af sæsonen skal man holde et skarpt øje med de ellers ganske yndige kålsommerfugle, som vil lægge deres æg i ens dejlige kål. De satans kållarver kan nemlig nemt sætte et kålbed til livs på ganske kort tid. Man kan holde dem væk med hermetisk sluttende fiberdug, men det er både særdeles upraktisk og ikke særlig kønt. Og lad os blot indrømme det: En del af fornøjelsen ved at dyrke kål er, at de ser så smukke og livskraftige ud i køkkenhaven! Så man må holde udkig efter kålsommerfugle og deres larver – og straks fjerne bæsterne, hvis de har nået at klække på ens kålplanter. Man kan også sprøjte med et biologisk produkt med bakterien bacillus thuringiensis - det er effektivt og godkendt også til økologisk avl. Da kålsommerfugle lægger nye æg over en lang periode, skal behandlingen gentages med jævne mellemrum.