Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Rucola Eruca sativa
På lager
Varenavn: Rucola Eruca sativa
Pris ved 1Pose 18,50 DKK

Rucola hedder på dansk egentlig salatsennep og har været kendt og anvendt i Danmark i århundreder – den nævnes første gang af middelalderlægen Henrik Harpestreng tilbage i 1200-tallet. Alligevel har vi i det seneste tiår betragtet den som en ny og lettere eksotisk grøntsag, der har vundet stærk udbredelse under navnet rucola, erugula eller roquette. Men det er den samme plante som Harpestrengs salatsennep, og den er både vældig anvendelig og meget nem at dyrke – den stiller ingen særlige vækstkrav.

Rucola hører til korsblomstfamilien og bladene har en let sennepsagtig, skarp og undertiden bitter smag, der passer godt både i en blandet salat, i en pesto eller utallige andre steder, hvor man har brug for noget grønt med smag. Man kan så den på friland stort set hele året. Sås den om efteråret, vil den begynde at gro enten senere på efteråret eller i det meget tidlige forår – alt efter hvordan temperaturerne arter sig. Man kan også så den fra det tidlige forår, så vil den hurtigt spire og vokse til, så man kan plukke løs.

Rucola går ret hurtigt i blomst, særlig hvis planterne vokser for tæt, så tynd ud i småplanterne. Rucola går nu under alle omstændigheder forholdsvis hurtigt i blomst, men man skal endelig også spise løs af de hvide korsblomster – de både smager godt og pynter på maden. Lader man den gå i frø, vil den så sig selv flittigt. Hvis man vil sikre sig en løbende forsyning af friske rucolablade hele sommeren, er det dog en god ide at så ca. en gang om måneden i hele sommerhalvåret. De efterårssåede rucolaplanter kan overvintre, hvis vinteren ikke er for streng, og vil skyde med friske blade, så snart der er en mildning i vejret.
Ca. 100 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK