Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Pragtsnerle 'Flying Saucers'
Ipomoea tricolor
  På lager 
Varenavn: Pragtsnerle 'Flying Saucers'
Ipomoea tricolor
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Pragtsnerle er en frodig slyngplante, der på en sommer kan klatre op til 3-4 meter. Denne sort, ’Flying Saucer’ leverer en stadig strøm af store tragtformede blomster, hvide med mønster som blå penselstrøg. Hver enkelt blomst har sit eget, individuelle udseende, og disse ’flyvende tallerkener’ giver et flot samlet udtryk.

Pragtsnerlen skal have noget at klatre op ad – et espalier, et hegn, et træ el.lign. Blot den har noget at slynge sig om, vil den vokse lystigt derudaf og kan i løbet af en sommer dække et pænt areal. De store, individuelt mønstrede snerleblomster åbner sig fra morgenstunden og holder sjældent mere end én dag, men pragtsnerlen er så blomsterrig, at det ikke gør spor: Næste morgen er den nemlig klar med masser af nye blomster. På engelsk kaldes planten meget betegnende 'Morning Glory'.

Pragtsnerle trives bedst i fuld sol og elsker at blive vandet og gødet godt. Den fortsætter med at blomstre til langt ind i efteråret, lige til den første frost. Man kan forspire pragtsnerle indendøre i februar-april, eller så direkte på friland i maj. Da pragtsnerle skal nå rigtig meget groning i løbet af en sæson, anbefales det dog at forspire dem - ellers risikerer man, at blomstringen først kommer hen mod efteråret.

Pragtsnerle bryder sig ikke om, at der rodes for meget ved dens rødder, så det er en god ide at så den i en kompostérbar potte, der kan sættes direkte i jorden, uden at man behøver at famle ved plantens rødder. Læg eventuelt frøene i blød natten over, for at få dem til at spire hurtigere. Vær lidt forsigtig i omgangen med pragtsnerle, for hele planten, men især frøene, er giftige.
15 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK