Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Pastinak 'White Gem'
Pastinaca sativa
Ikke på lager
Varenavn: Pastinak 'White Gem'
Pastinaca sativa
Pris ved 1Pose 18,50 DKK

Dejlig rodfrugt med halvlange, kegleformede rødder. Pastinak er en af de grøntsager, hvor der virkelig er fordel ved at dyrke dem selv. Opgravede bliver de nemlig hurtigt lidt bløde, så det er svært at finde pastinakker med den rette sprødhed i butikkerne. Dyrker man den i haven, kan man derimod lade den stå i jorden hele vinteren og grave op, efterhånden, som man får brug får dem.

Pastinak er en af de dejlige rodfrugter i vinterens køkken. Sås fra begyndelsen af maj til begyndelsen af juni. Så dem i riller, 1-2 cm dybe, med 10-15 cm imellem – sås der tættere bør der tyndes ud. Planterne kræver plads, så der bør være ca. 50 cm til rækker med andre afgrøder. Pastinak er længe om at spire – der kan gå op til 28 dage. Frøene foretrækker temperaturer på 10-20 grader ved spiring, så hvis man trækker såningen til hen i slutningen af maj, er der god mulighed for at de spirer lidt hurtigere.

Pastinakker gror lidt langsomt i begyndelsen. Hen omkring september, når man synes rødderne har en passende størrelse, kan man begynde at høste. Og det kan man så gøre indtil næste forår omkring april, hvor de begynder at skyde igen; når der kommer nyt grønt, bliver rødderne kedelige. Man skal ikke spise af toppen og i øvrigt også undgå, at saften berører huden – det kan udløse allergiske reaktioner hos nogle. Roden er derimod helt ufarlig at spise og røre ved.
Ca. 100 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK