Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Natviol, Velduftende aftenstjerne
'Violet' - Hesperis matronalis
På lager
Varenavn: Natviol, Velduftende aftenstjerne
'Violet' - Hesperis matronalis
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Sødt duftende toårig plante – kaldes både natviol og velduftende aftenstjerne. Natviol nok på grund af dens skønne, violagtige natteduft - aftenstjerne formentlig fordi de mange blomster med deres fire kronblade med lidt god vilje kan ligne små stjerner i natten. Ofte forveksles natviol iøvrigt med phloks, men kan dog kendes på dens fire kronblade i modsætning til phloks’ fem kronblade.

Natviol er en høj og prægtig plante med massevis af meget smukke lilla blomster. Blomsternes fine aften-violduft er særlig kraftig og helt vidunderlig efter regn. De kønne blomster er også spiselige: smukke i en salat eller som kagepynt. Og så er de fantastiske til lette uformelle buketter.

Natviol kan blive over halvanden meter høj, men er så let i løv og blomster, at den ikke virker dominerende – trods dens højde synes de lette planter af svæve i haverummet.

Da den er toårig, betyder det at der kommer en tæt lille bladplante det første år, andet år kommer de duftende blomster. Blomstringen begynder i maj og strækker sig over 3-4 uger.

Efter endt blomstring dannes frø, der sidder i lange hylstre, kaldet skulper. Når frøene er modne, åbnes skulpen og frøene drysser ud. Den nemmeste måde at dyrke natviol på er at lade den så sig selv som den lyster. Forsøger den at etablere sig på uønskede steder, er de etårige planter nemme at fjerne. Har man plads til det, er natviolen smuk i flok. I England ser man ofte woodlands med store grupper af Dame’s rockets, som natviolen hedder på engelsk.

Efter blomstring dør natviol som oftest – som det jo er de toåriges natur. Undertiden kan den dog leve yderligere en sommer eller to. Natviol er flink til at så sig selv, så i løbet af nogle år kan man uden nogen særlig indsats have blomstrende natviol i haven hvert år. Natviol trives i sol og halvskygge. Blandt frø, der sås samtidigt, kan der være forskel på, hvornår det enkelte frø begynder at spire, men de spirer normalt uden problemer – giv dem blot lidt tid. Kan sås hele året - også i den kolde periode, så vil de spire det efterfølgende forår. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'.

Natviol fås også i andre farver - se disse som selvstændige produkter.
Ca. 50 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK
Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes  Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.

18,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK