Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Moon Carrot
Seseli gummiferum
  Ikke på lager 
Varenavn: Moon Carrot
Seseli gummiferum
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Denne smukke og meget specielle skærmplante har ikke noget dansk navn, så man må kalde den ved det engelske Moon Carrot, holde sig til det botaniske Seseli eller oversætte den til dansk og benævne den ’Månegulerod’. Her vil jeg holde mig til Moon Carrot.

Moon Carrot er en meget speciel, men mærkelig nok ikke særlig kendt, plante med de mest fantastisk udformede skærmblomster. Skærmene er sammensat af små kompakte kugler, der på knopstadiet er lyslilla og efterhånden som de små blomster, der danner kuglerne, springer ud, bliver blomsterne rent hvide. Blomstring er juli-august, og for det meste bærer den forgrenede plante blomsterskærme på forskellige udviklingsstadier, så den har både lyslilla og hvide blomster samtidig. Begge farver står smukt til løvet, der er let og filigranagtigt i en flot blågrå nuance.

Skærmplanter er meget populære i disse år og med god grund. Deres yndefulde udformning skaber lethed i havens komposition – skærmplanter er flotte spredt fx i staudebede og giver et enkelt og skødesløst look til selv det mest velanlagte og i detaljer planlagte bed. Moon Carrot er en forholdsvis kraftig plante, men kan med sin op til én meters højde alligevel ’svæve’ let over lave og mellemhøje naboplanter.

Moon Carrot er egentlig en Middelhavsplante og foretrækker som sådan et tørt og magert voksested, gerne i fuld sol. Men selv med rødder i de varme lande tåler moon carrot normalt fint den nordiske vinter – også frostperioderne. Egentlig er den – som de fleste skærmplanter – at regne som toårig. Det vil sige, at den vokser som bladplante med blågråt løv det første år, blomstrer på andetåret og derefter dør. Moon Carrot kan dog for det meste lokkes til at vokse som flerårig, dog kortlivet, staude, der kommer igen år efter år, hvis man klipper de visne blomsterskærme af inden frøsætning.

Det meget filigranagtige, lette og blågrå løv holder sig fint og friskt det meste af vinteren og vil ofte gro lidt i milde perioder. Vær opmærksom på at planterne ikke står for vådt om vinteren – det vil de ofte ikke overleve. Både skærmblomsterne og løvet er smukt til buketter. Roden er, som carrotnavnet antyder, en gulerodsagtig pælerod. Derfor er planten svær at flytte, når den først er groet til.

Frø af moon carrot mister – som det ofte er tilfældet med skærmplanter – forholdsvis hurtigt spireevnen. Derfor er de frø af moon carrot, jeg sælger, altid af den nyeste høst, men jo før de sås, jo større spireevne. Derfor er det en god ide at så dem på friland i løbet af efteråret eller vinteren, så vil de spire det efterfølgende forår. De kan dog også sagtens sås om foråret.

Frø af moon carrot er desværre lidt dyrere end frø af gængse skærmplanter – men de flotte blomster og planter er pengene værd!
20 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK