Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Lupin, gul
Lupinus luteus
På lager
Varenavn: Lupin, gul
Lupinus luteus
Pris ved 1Pose 22,00 DKK

Gul lupin er et etårigt familiemedlem til de klassiske staudelupiner. I opbygning er den som staudelupinen med mange, ærteblomst-formede enkeltblomster siddende langs blomsterstænglen – ofte er blomsterne af gul lupin knap så kompakte som hos staudelupinen. Løvet er særegent parasolformet, dannet af fligede blade, der på fineste vis samler dug- og regndråber. Ca. 60-80 cm høj.

Gul lupin kan dyrkes som almindelig, etårig sommerblomst, men oftere anvendes den som kvælstofsamlende efterafgrøde og grøngødningsplante i køkkenhaven.

Den er oprindeligt hjemmehørende omkring Middelhavet, hvor den findes vildtvoksende på bl.a. den iberiske halvø, i Syditalien, på øerne Korsika, Sardinien og Sicilien, samt i i flere nordafrikanske lande. Her vokser den ofte i mager, sandet jord og det er da også i den type jord, planten vil trives bedst. Da den som efterafgrøde sjældent skal udvikles fuldt, kan den dog i den funktion også sagtens dyrkes på mere muldet jord. Den kan også findes sporadisk forvildet i Danmark.

Mange lupiner er giftige, men de, for lupiner ret store, frø af gul lupin har faktisk været almindeligt anvendt som føde i både Middelhavslandene og i Latinamerika. De er blevet brugt i fx sammenkogte retter på samme måde som tørrede bønner – og som med tørrede bønner skal frøene i givet fald sættes i blød i flere hold vand, inden de koges, for at skylle eventuelle giftige stoffer ud. Det nævnes også mange steder at frøene er blevet brugt som kaffeerstatning, er blevet malet og blandet i mel til brødbagning og syltede som snacks. Vil man forsøge sig med at spise af frøene, skal det dog gøres med forsigtighed – vær opmærksom på, at bitterhed er en klar indikator for at frøene indeholder giftstoffer!

Skal gul lupin dyrkes som sommerblomst eller dækafgrøde, kan frøene sås direkte på friland fra april til juni. Som efterafgrøde sås den, når man sidst på sommeren begynder at have bare pletter i køkkenhaven.
Ca. 100 frø pr. pose.

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.

24,50 DKK
Hjertegræs, Stor
Briza maxima Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.

24,50 DKK
Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!

24,50 DKK
Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.

28,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK