Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Kørvel, Have- Anthriscus cerefolium
  På lager 
Varenavn: Kørvel, Have- Anthriscus cerefolium
Pris ved 1Pose 23,00 DKK

Havekørvel eller dansk kørvel, som den også kaldes (i fx Sverige), er en etårig krydderurt med en karakteristisk lakridssmag. Den er uløseligt knyttet sammen med den gamle danske ret, kørvelsuppe serveret med smilende æg, som næsten er gået i glemmebogen, men heldigvis vinder frem igen i kølvandet på trenden med ’mormor-mad’. Og kørvelsuppe er en fuldstændig uforlignelig ret, som tilmed er ret nem og billig at lave.

Kørvel kan dog meget andet end at være hovedingrediens i den klassiske suppe. Den store franske køkkenchef Auguste Escoffier, som er indbegrebet af det klassiske, raffinerede franske køkken, udnævnte kørvel til at være kongen af alle krydderurter. Den har stadig stor udbredelse i det franske køkken, hvor den bruges i bl.a. supper og saucer. Escoffier mente fx at der i beanaisesauce – udover selvfølgelig estragon – burde tilsættes kørvel. Så mon ikke også vi danskere kunne udvide vores kørvel-repertoire udover kørvelsuppe? Blot noget så simpelt som frisk kørvel drysset på maden lige inden servering er både smukt og smagfuldt!

Kørvel er en etårig plante, 30-60 cm, med lyse fjersnitdelte blade – det er bladene, man spiser. Den får smukke hvide kniplinge-lignende skærmblomster, så man kan sagtens dyrke den også til pryd. Den friske kørvel dufter og smager af anis eller lakrids. Ved kogningen forsvinder en del af lakridssmagen og den bliver mindre slik-agtig.

Kørvel spirer tidligt på foråret - så den gerne på friland allerede fra begyndelsen af april. Der er ikke vundet noget ved at forspire kørvel. Frøene spirer i løbet af et par uger, planten er hurtigvoksende og allerede efter fem-seks uger, kan man begynde at klippe af løvet. Når først planten går i blomst svinder produktionen af friskt løv ind og den visner ned, så er man kørvelelsker, skal man unde sig selv at så en ny portion ca. hver 3-4 uge frem til august.

Og i august bør man så en ekstra stor portion! Den kørvel, der sås her i sensommeren, vil nemlig ikke nå at gå i blomst inden vinter og den vil derfor stå grøn hele vinteren, så man kan plukke friskt grønt i den kolde periode.

Kørvel foretrækker et fugtigt og skyggefuldt voksested. Hvis man lader frøene modnes på planten, vil kørvel så sig selv flittigt, så den selv skaber en fast bestand. Men selv med egne selvsåede planter, er det dog en god ide at sikre sig, at der bliver sået en sen portion i august til vinterens kørvelhøst.

Kørvel er også velegnet og smuk som blandet pryd- og nytteplante i krukker med sit lette romantiske løv og ditto skærmblomster. Havekørvel skal ikke forveksles med den flerårige spansk kørvel, der også kaldes sødskærm eller aniskål. Se denne som et selvstændigt produkt under navnet 'aniskål'.
Min. 100 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK