Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Klokkeranke 'Alba'
Cobaea scandens
  Ikke på lager 
Varenavn: Klokkeranke 'Alba'
Cobaea scandens
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Livligt voksende klatreplante med de smukkeste hvide, klokkeformede blomster – hver enkelt klokke er ca. 8-10 cm lang i en yndig hvid nuance med svage toner af grønt. Første gang, jeg stødte på denne yndige blomst, var det den violette variant af klokken. I det nordlige Vietnam, dækkede planten – tæt besat med violette klokker – facaden på et hotel i op til femte sals højde! Jeg sad på min balkon på femte sal, med udsigt over bjergene og omgivet af et frodigt virvar af violette klokker - det var betagende! Heldigvis lykkedes det mig at få nogle frø af den flinke hotel manager. I Danmark bliver den ikke så stor som til femte sal, for den tåler ikke frost, men i løbet af en sommer kan den klatre 6-12 meter - på grund af dens kraftige vækst kaldes den undertiden for 'Klatretyv'.

Her i landet må den dyrkes enten som etårig sommerblomst eller tages indendøre for et køligt, men frostfrit vinterophold. Frø af klokkeranke bør forspires indendøre – gerne allerede i februar-marts. Planten kan også sås direkte på friland i maj, men da den bruger energien i de første par måneder på at klatre – at danne blade og stængler - betyder det, at man dermed først får blomster allersidst på sæsonen, lige inden frosten slår den ihjel. Derfor er det en god ide at komme i gang så tidligt som muligt. Frøene er normalt en-to uger om at spire (kan fremskyndes lidt ved at lægge frøet i blød i lunkent vand et par timer inden såning), stil eventuelt spirepotten på en halvlunken radiator, hvor den får let undervarme (men pas på, at jorden ikke tørrer ud!). Undertiden kan de dog være lidt længere om at komme i gang, og der kan være forskel fra frø til frø.

I de tidlige forårsmåneder indendøre, er det vigtigt, at de små nye planter får nok lys – man kan eventuelt supplere de spæde forårssolstråler med en gropære. Når risikoen for nattefrost er overstået hen efter den 1. juni, kan klokkeranken plantes ud på friland – gerne et solrigt sted. Sørg for at vande den, så den aldrig tørrer ud. En overbrusning på tørre dage, holder den også af. Klokkeranke kræver et espalier eller lignende at klatre op ad. Klokkeranke kan også dyrkes i en stor krukke, blot den har et klatrestativ.

Vokser den på friland, vil hele planten dø med den første frost. Står den i en krukke, kan man klippe den ned til ca. 50-100 cm, og stille den frostfrit for vinteren (gerne ved 10-12 grader). Dermed er der en god chance for at den kan overvintre. Vand kun meget sparsomt, mens den står i vinterhi. Fordi den danske sommersæson ikke er lang nok, er det aldrig lykkedes mig selv at producere modne frø fra klokkeranken. I mange år fik jeg mine egne klokkerankefrø fra min venlige vietnamesiske haveven, Mr. Trung, der hvert år var så sød at sende mig en portion fra hans femetagers plante. Nu er det dog heldigvis lykkedes at skaffe frøene i større mængder til salg. Disse frø giver hvide blomster – du kan finde den violette klokkeranke som et selvstændigt produkt.
Bemærk: kun 4-5 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
18,50 DKK 
Gulerod, Pryd- ’Dara’ <br>Daucus carota</i> Gulerod, Pryd- ’Dara’
Daucus carota

Elegante og graciøse skærmblomster i et fint filigranmønster i rosa, bordeaux og hvide farver. Sommerblomster som de fineste kniplinger.
 
26,50 DKK 
Løvemund 'Mix' <br><i>Antirrhinum majus </i> Løvemund 'Mix'
Antirrhinum majus

Nem og livskraftig sommerblomst med læbeformede blomster i et mix af kulører som bl.a. hvid, lysegul, rosa, orange, pink og mørk-lilla.
 
22,00 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK