Irlandsklokkes danske navn er egentlig – hvis det skal være korrekt – tragtbæger. Men navnet irlandsklokke, som er en direkte oversættelse af det engelske navn ’Bells of Ireland’, har bidt sig fast på dansk. Og det er da smukt, så det navn benytter jeg også. Irlandsklokke udvikler høje, grønne spir – 60-90 cm høje. Blomsterne sidder som små, næsten uanselige, hvide og duftende læbeblomster langs stilken. Hver blomst er omgivet af en halv, åben klokke, og det er pga disse klokker, at planten er værd at dyrke. De har en lys, frisk limegrøn farve og lyser op både i skærehaven og i buketter. Den grønne nuance er flot med fx blå-lilla og lyserøde blomster. Skal den bruges i buketter, er det en god ide at fjerne de blade, der vokser ud mellem klokkerne – det gør den mere skulpturel.
Irlandsklokke er en kuldekimer. Det betyder, at frøene skal have kulde for at spire. Ofte kan det klares ved at lægge posen med frø i køleskabet i en uges tid før såning. Hvis man vil være helt sikker, kan man stille såpotte eller -bakke i køleskabet 1-2 uger efter såning, for derefter at sætte den ud i stuetemperatur. Men som oftest vil irlandsklokke lykkes lige så godt, hvis man sår den direkte på voksestedet i det fri fra slutningen af marts. Og det vil også tit lykkes at så på friland helt hen til i løbet af maj.
Irlandsklokke trives bedst i sol og holder sig flotte i flere måneder.
30-40 frø pr. pose.
