Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Himalaya Leycesteria
Leycesteria formosa
  Ikke på lager 
Varenavn: Himalaya Leycesteria
Leycesteria formosa
Pris ved 1Pose 36,00 DKK

Denne smukke busk går på dansk under navnet Himalaya Leycesteria. Undertiden kaldes den nougatbusk, fasanbusk eller karamelbusk eller en direkte oversættelse af dens engelske navn, Himalaya Honeysuckle: Himalaya-Kaprifolie (den er dog ikke i familie med kabrifolie). Den store attraktion ved denne busk er de fantastiske blomsterklaser, hvor de små hvide blomster titter ud under purpurviolette dækblade. Blomstring i august, efterfulgt af skinnende bær i samme farve som dækbladene frem til oktober. Bærrene skulle efter sigende være spiselige og smage af brændt karamel – jeg har dog ikke testet dette!

Selve busken bliver 100-200 cm høj og foretrækker en varm, lys vokseplads, dog ikke i direkte sol. Planten er stort set hårdfør i det danske klima, men fryser ofte tilbage om vinteren. Dette betyder ikke så meget, da den skyder flittigt igen om foråret. Det er dog en god ide at vinterdække den med granris el.lign.

De små frø sidder tæt i de klistrede bær og er svære at rense fri af bærret. Derfor får vi nogle gange frøene leveret i det tørrede, men stadig klistrede bær. I så fald indeholder hver pose to-tre bær med bittesmå frø. Klip bærrene i to-fire stykker og så dem. Hver bær-del vil indeholde flere frø, så når småplanterne kommer op, bør de skilles ad, når man kan håndtere dem uden at skade planten.

Andre gange lykkes det os at få frø, der ér rensede - i de tilfælde indeholder hver pose ca. 20-25 frø.

Frøene er flinke til at spire, men kan være længe (op til et par måneder) om det og der kan være stor forskel på, hvor længe hvert enkelt frø er om at spire. Dæk kun frøene med et tyndt lag jord.
Ca. 20-25 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’ <br><i>Didiscus caeruleus</i> Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
 
28,50 DKK 
Kantbæger, Leanderklokke <br><i>Nicandra physalodes </i> Kantbæger, Leanderklokke
Nicandra physalodes

Fin etårig plante med meget smukke, lyslilla blomster og flotte, sorte aftegninger på både knopper, stængler og blade.
 
19,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK