Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Fiksernellike, Haveklinte
Karminrød
Lychnis coronaria
  På lager 
Varenavn: Fiksernellike, Haveklinte
Karminrød
Lychnis coronaria
Pris ved 1Pose 23,00 DKK

Fiksernellike er en fin og spinkel toårig, der giver et let indtryk og som lyser op med sine smukke blomster. Denne sort har blomster i en intens, lysende karminrød farve – som et mix af lilla og pink. Dens løv er smukt gråligt og let loddent, den er nem og nøjsom og frøformerer sig selv.

Fiksernellike er toårig, hvilket betyder at den det første år danner en lille lodden bladroset og først året efter leverer blomster. Derefter dør den som regel, men nogle gange kan den leve et par år. Til gengæld for dens korte levetid producerer fiksernellike massevis af frø, som den smider og som nemt spirer. Sår man den to år i træk, vil den derfor være selvkørende, og man behøver ikke at gøre mere. Har man flere farver af fiksernellike i haven, kan de mikse sig lidt, men det er bare en ekstra charme.

Fiksernellike har en ret åben vækst, næsten buskagtig og kan blive op til ca. 80 cm høj. De flade blomster sidder enkeltvis på lange stilke. Planten er meget nøjsom, holder af fuld sol, men klarer sig i let eller delvis skygge. Tåler en del udtørring og trives godt i en sandet jord. Fiksernellike blomstrer fra juli og bliver derefter bare ved og ved med at sætte nye blomster til hen omkring oktober. Den er fin til afskæring.

Fiksernellike stammer oprindeligt fra det sydlige Europa og dens botaniske navn Lychnis menes at være udledt af det græske lychnos, der betyder lampe. Navnet skyldes formentlig at fiksernellikens lodne blade har været anvendt som lampevæger. På dansk kendes den også under navnet ’Haveklinte’.

Fiksernellike kan sås hele året - også i den kolde periode. Læs mere om frøformering af stauder under 'Om at så'. Den fås også i andre farver - se disse som selvstændige produkter.
Min. 50 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’ <br><i>Didiscus caeruleus</i> Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK