Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Drumsticks Craspedia globosa
  Ikke på lager 
Varenavn: Drumsticks Craspedia globosa
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

’Drumsticks’ har ikke noget danske navn – man kan eventuelt vælge at oversætte det til trommestikker. Hvorfor den har fået sit engelske navn er der dog ingen tvivl om: Planten består af ca. 60-70 cm høje, ranke og bladløse stilke med en gul kugle i toppen - de kunne fint passe i hænderne på en trommeslager. Blomsten, kuglen, er egentlig sammensat af mange mindre blomster, der tilsammen danner den runde form. Løvet er lavt, tueformet og sølvgråt. Lang blomstring fra juli til hen mod oktober.

’Drumsticks’ er smuk i bedet, men oftest dyrkes den med henblik på afskæring, hvor den er flot frisk, men også bevarer både form og farve i tørret tilstand. Med dens markante form og farve er den elegant blot nogle få stykker sat som et stilleben i en smuk vase, hvorved den vil passe lige ind i tidens boligstil. Også meget velegnet bundet i bundter, buketter eller blomsterarrangementer.

Oprindeligt stammer de skulpturelle blomsterkugler fra Australien, men deres popularitet har bredt sig til både Europa og USA, hvor blomsten ofte er af finde som afskåren på markeder eller som en foretrukken hos blomsterbindere. Men man kan ligeså vel dyrke den som haveplante – hvadenten de gule kugler så skal pryde i haven eller dyrkes med afskæring for øje.

’Drumsticks’ kan forspires indendørs i april eller sås direkte på voksestedet fra slutningen af maj – beregn ca. 25 cm mellem planterne på voksestedet. Den trives bedst i fuld sol med jævn vanding. Egentlig er ’drumsticks’ en flerårig staude, der, i modsætning til mange stauder, allerede blomstrer i sit første leveår. Den er dog ikke fuldt hårdfør, men kan normalt tåle temperaturer ned til minus 3-5 grader, så i milde vintre vil den kunne overleve. Men ellers må man betragte den som en etårig sommerblomst, der sås hvert år.

Planten har faktisk skiftet botanisk navn til Pycnosorus globosus, men det nye navn har svært ved at slå igennem – de fleste steder omtales den stadig ved sit ’gamle’ navn, Craspedia globosa.
Ca. 20 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK