’Carolina Reaper’ er udviklet af en amerikansk chili-forædler, Ed Currie, i South Carolina. Den er en krydsning mellem en pakistansk naga-chili og en rød habanero. Den blev verdenskendt, da den i 2013 af Guinness World Records blev vurderet til at være verdens stærkeste chili. Dens styrke er målt til over 2,2 millioner såkaldte Scovilles på den skala, der bruges til at måle, hvor hot en chili er. De 2,2 mio. Scovilles er, når den topper – en gennemsnitlig måling ligger på omkring 1,5 mio. Dermed er det en chili for de, der virkelig kan lide det hot! Eller som holder af at udfordre sig selv og vennerne!
I Danmark blev ’Carolina Reaper’ kendt, da Chili Klaus fik Bubber til at spise en af de små djævle for rullende kamera. Inden man selv forsøger sig med at spise en rå ’Carolina Reaper’-chili (eller overhovedet overvejer at købe frø), kan man eventuelt lade sig inspirere eller afskrække af at se videoen med Bubber og Chili Klaus på YouTube – i skrivende stund er den allerede blevet set af knap to millioner mennesker! Ifølge Chili Klaus har ’Carolina Reaper’ ’en forførende sødme, der langsomt bliver afløst af en brutal styrke, som du mærker helt ud i ørerne. En rigtig herregave, kalder Chili Klaus den! Jeg må her holde mig til at citere, for jeg har ikke selv smagt ’Carolina Reaper’!
’Carolina Reaper’ dyrkes som andre chili, men vær opmærksom på, at den kræver mere varme end de fleste chili i spirefasen. Hold 28-30 grader døgnet rundt, fra frøene er sået, mens de spirer og til kimbladene har foldet sig ud. Såpotten kan eventuelt stilles over en radiator, et varmelegeme el.lign. Når kimbladene har foldet sig ud, kan planterne stilles ved almindelig stuetemperatur og dyrkningsvejledningen nedenfor følges.
Planten af ’Carolina Reaper’ bliver ca. 50 cm høj, chilifrugterne bliver ca. tre-fem cm lange og to-tre cm i diameter.
Advarsel: Vær forsigtig med håndteringen af ’Carolina Reaper’! Brug handsker når du rører ved frø eller frugter.
Da ’Carolina Reaper’ er blevet verdensberømt, er der stor efterspørgsel på den, og det gør desværre frøene ret så dyre. Bemærk derfor:
Kun 3 frø pr. pose.
Sådan sår du peberfrugt og chili
Bemærk: Nedenfor bruges mestendels navnene 'peber' og 'peberfrugt', men dyrkningsvejledningen gælder også for chili.
Peberfrugter og chili forspires lunt indendøre i februar-marts. Nogle chili-entusiaster anbefaler endda, at chili sås allerede i december-januar. Sår man chili så tidligt, bør man dog supplere med kunstigt lys. Hen i maj kan planterne sættes ud i drivhus, udestue el.lign. Peberfrugter er også velegnede til at dyrke i en vindueskarm, hvis man ikke har drivhus. Hvis den danske sommer arter sig ordentligt, kan man også forsøge sig med at dyrke peber på friland, men i så fald skal man give dem havens varmeste, mest solrige plet i læ for vind. Eller fx et lunt hjørne på terrassen eller en altan. Peber er velegnet til at dyrke i krukker eller plantesække.
Frø af peber sås i en lille potte, plantebakke el.lign. og stilles lunt i et lyst vindue, gerne sydvendt. Så- og priklejord er velegnet, eller man kan blande sin egen jord af kompostjord iblandet ca. 1/3 sand. Frøene sås i ca. 1 cm's dybde og den let fugtige jord trykkes til, så frøet har god jordkontakt. De nysåede frø skal have varme (28-30 grader)!. Hvis du dyrker flere forskellige sorter af peber eller chili, så husk at sætte skilt ved de enkelte såpotter – planterne ligner hinanden!
Frø af peber spirer forholdsvis hurtigt, normalt inden for 5-15 dage. Når det første hold rigtige blade (ikke kimblade) er dannet, kan man prikle/potte småplanterne over i lidt større potter. Dette er normalt et par uger efter såning. Planterne skal pottes om i større potter et par gange i løbet af de næste par måneder, så de hele tiden har god plads til rødderne.
Lys og varme er essentielt for peberplanter, ligesom man skal sørge for, at planterne har noget at leve af i form af løbende gødskning. Peberplanter kan nemt gå i stå i væksten, hvis man ikke sørger for kontinuerlig tilførsel af næring. Valg af gødning må bero på ens egen overbevisning.
Planter af peber har brug for opbinding eller en eller flere støttepinde. På sorter, der bærer store frugter, er det en god ide at binde hver enkelt frugtbærende gren op, så den ikke knækker af under vægten af frugterne. Fjern de første fem-seks blomsterknopper, så vil næste hold blomster udvikles hurtigere og det vil samlet give et større antal frugter pr. plante.
Peber er selvbestøvende - man kan give planten en smule hjælp ved at ryste den eller bruse den over med vand. Herefter vil frugterne udvikle sig. Mange sorter af peberfrugter er spiselige på forskellige stadier af modning – og de vil ofte have forskellig farve alt efter om de er umodne, halvmodne eller fuldmodne. Hvis man foretrækker at vente med at plukke frugterne til de er helt modne, får man samlet set færre frugter, fordi udviklingen af nye blomster går i stå, når planten er fuld af frugter under modning. Prøv dig frem, og find ud af på hvilket stadie, du foretrækker peberfrugterne!
