Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Bønne 'Yin yang'
Phaseolus vulgaris
  På lager 
Varenavn: Bønne 'Yin yang'
Phaseolus vulgaris
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Disse bønner har man lyst til at dyrke – alene fordi de er så skønne at se på! Navnet er logisk: de ligner yin og yang-tegnet med det klart aftegnede sorte mønster. På engelsk kaldes de også 'cow beans' – som små sortbrogede køer. Jeg dyrker dem gerne blot for at have dem dekorativt stående i et glas, men de er skam også spiselige!

Yin yang-bønner er buskbønner – dvs lave planter, der ikke klatrer og ikke skal bindes op. De kan forspires fra begyndelsen af maj - enten indendørs eller i drivhus - jordtemperaturen skal være minimum 13-15 grader. Læg eventuelt frøene i blød natten over (max. ca. 8 timer), inden de sås, for at fremme spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. I det hele taget skal man være opmærksom på, at de store frø kan suge meget vand. Derfor skal jorden holdes jævnt fugtig - må selvfølgelig ikke tørre ud. Men lad ikke såpotten soppe i vand - suger frøene for meget vand, kan de rådne.

De kan også sås direkte på friland, men vent til efter den 1. juni: bønner, der sås for tidligt, kan blive ødelagt eller groningen gå i stå. Bønner kræver varme og lun jord. Sås/udplantes i rækker med ca. 20 cm mellem bønnerne. Der går ca. to måneder fra man sår, til man kan begynde at høste. Bønner behøver ikke gødning, da det er en kvælstofsamlende plante.

Yin yang-bønner kan spises hele med bælg ligesom almindelige grønne bønner, mens bælgene er helt små – da er de lækrest. De modne bønner i bælgene (og det er først her, yin yang-mønstret virkelig kommer frem) kan tørres og gemmes til vinteren. Skal iblødsættes og koges inden, de spises.
10 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Tobak, Purpur- <br>’Perfume Blue’ F1 <br><i>Nicotiana x sanderae</i> Tobak, Purpur-
’Perfume Blue’ F1
Nicotiana x sanderae

Meget rigt blomstrende sommerblomst af tobaksfamilien. Velduftende blå blomster. God i krukker, på terrasse eller altan.
 
24,50 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Øjeblomst ’Five Spot’ <br><i>Nemophila maculata</i> Øjeblomst ’Five Spot’
Nemophila maculata

Lille og lav bunddækkeplante med de yndigste blomster i blåt og hvidt – de ser ud som om en dygtig porcelænsmaler har været i gang!
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK