Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Bønne, Pral- 'Sunset'
Phaseolus coccineus
  Ikke på lager 
Varenavn: Bønne, Pral- 'Sunset'
Phaseolus coccineus
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Pralbønne hører til de allernemmeste blandt bønner. Den er hurtigt voksende og giver masser af bønner i lange, grønne bælge med en furet overflade – op til 25-30 cm i længden. Pralbønne klatrer og har brug for et stativ, en plantepyramide el.lign., som kan støtte den for det meste meget livskraftige plante.

Denne ’Sunset’ blomstrer i en smuk, sart rosa nuance - selvom dette er en nytteplante, fristes man til at sætte et par blomster i vase!

Bønnerne kan forspires fra begyndelsen af maj - enten indendørs eller i drivhus - jordtemperaturen skal være minimum 13-15 grader. De kan også sås direkte på friland, men vent til efter den 1. juni: Bønner, der sås for tidligt, kan blive ødelagt eller groningen gå i stå. Bønner kræver varme og lun jord. Der går ca. seks-otte uger fra man sår, til man kan begynde at høste. Bønner behøver ikke gødning, da det er kvælstofsamlende planter. Læg eventuelt frøene i blød natten over (max. 8 timer), inden de sås, for at fremme spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. I det hele taget skal man være opmærksom på, at de store frø kan suge meget vand. Derfor skal jorden holdes jævnt fugtig - må selvfølgelig ikke tørre ud. Men lad ikke såpotten soppe i vand - suger frøene for meget vand, kan de rådne.

Pralbønner har noget ufortjent et ry for at være mere pral end velsmag. Men det passer ikke, pralbønner er absolut spiselige og smager godt. Vil man spise dem med bælg som grønne bønner, haricots verts, skal man blot plukke dem længe inden bælgene når de pralagtige 30 cm – som spæde bælge er de aldeles gode. Man kan også bælge dem, mens de endnu er små og spise bønnefrøene i italiensk-inspireret tomatsauce eller dampe dem og spise dem med smeltet smør og masser af kryddergrønt.

Man kan også tørre bønnefrøene og gemme dem til vinter. Tørring af bønner sker delvis på planten: Man lader simpelthen bælgene blive siddende på planten til de begynder at blive tørre – eller efteråret nærmer sig. Derefter trækker man hele planten op og hænger den til tørre i fx et luftigt udhus. Når bælge og frø er helt tørre, bælger man dem og de tørre bønner kan derefter gemmes til senere brug.

Under alle omstændigheder skal bønner altid tilberedes, før de spises. Som alle Phaseolus-bønner er ’Sunset’-bønner giftige i rå tilstand, så de må aldrig spises rå. Bønner indeholder et giftstof, som nedbrydes ved kogning. Det er en god ide at skifte kogevandet en gang undervejs, eller bare koge dem i rigeligt vand. Tørrer man bønnerne, skal de lægges i blød natten over inden kogning, og da skal man heller ikke koge dem i det samme vand, som de har ligget i blød i.

Pralbønne producerer i mængder – jo flere man plukker, jo flere bælge kommer der. Pralbønne er en god afgrøde for børn og utålmodige sjæle: Man kan bogstavelig talt se planterne vokse fra dag til dag. Selve bønnerne (i bælgene) er lyserøde med sort-blå aftegninger.

Hver pose indeholder 10 frø – det er mere end nok til at holde en storfamilie forsynet med bønner hele sommeren!


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Blærebælg <i>Colutea arborescens</i> Blærebælg Colutea arborescens
En fin, op til 3 meter høj, løvfældende busk med lysegrønne finnede blade og lette gule blomster. Efter blomstring udvikles meget dekorative oppustede bælge.
 
23,00 DKK 
Hjertegræs, Stor <br><i>Briza maxima</i> Hjertegræs, Stor
Briza maxima

Yndefuld græsart med svajende og lette, hjerteformede aks. Meget fin og romantisk i buketter.
 
24,50 DKK 
Ballonvin, ’Love in a Puff’ <br><i>Cardiospermum halicacabum</i> Ballonvin, ’Love in a Puff’
Cardiospermum halicacabum

Skøn og ivrigt voksende klatreplante med små orkidélignende, hvide blomster, dekorative oppustede frøkapsler og de fineste blåsorte frø dekoreret med et hvidt hjerte.
 
28,50 DKK 
Kniplingeblomst ‘Sky Blue’ <br><i>Didiscus caeruleus</i> Kniplingeblomst ‘Sky Blue’
Didiscus caeruleus

Sommerblomst med babyblå blomsterskærme så fine som de kniplinger, der har givet den navn.
 
28,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK