Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven
I alt 0,00 DKK

Bønne, Pral- 'Lady Di'
Phaseolus coccineus
Bønne, Pral- \'Lady Di\'
Phaseolus coccineus

På lager
Varenavn: Bønne, Pral- 'Lady Di'
Phaseolus coccineus
Pris ved 1Pose 24,50 DKK

Pralbønne hører til de allernemmeste blandt bønner. Den er hurtigt voksende og giver masser af bønner i lange, grønne bælge med en furet overflade – op til 25-30 cm i længden. Pralbønne klatrer og har brug for et stativ, en plantepyramide el.lign., som kan støtte den for det meste meget livskraftige plante.

Denne sort, ’Lady Di’ - opkaldt efter den afdøde prinsesse Diana af Wales - blomstrer med flotte orange blomster. Selvom dette er en nytteplante, fristes man til at sætte et par blomster i vase!

’Lady Di’ blev i 1999 tildelt det engelske haveselskab, Royal Horticultural Society's medalje, Award of Garden Merit.

Bønnerne kan forspires fra begyndelsen af maj - enten indendørs eller i drivhus - jordtemperaturen skal være minimum 13-15 grader. De kan også sås direkte på friland, men vent til efter den 1. juni: Bønner, der sås for tidligt, kan blive ødelagt eller groningen gå i stå. Bønner kræver varme og lun jord. Der går ca. seks-otte uger fra man sår, til man kan begynde at høste. Bønner behøver ikke gødning, da det er kvælstofsamlende planter. Læg eventuelt frøene i blød natten over (max. 8 timer), inden de sås, for at fremme spiring. Men lad dem ikke ligge længere end de otte timer: Ligger de i vand for længe, kan frøene rådne. I det hele taget skal man være opmærksom på, at de store frø kan suge meget vand. Derfor skal jorden holdes jævnt fugtig - må selvfølgelig ikke tørre ud. Men lad ikke såpotten soppe i vand - suger frøene for meget vand, kan de rådne.

Pralbønner har noget ufortjent et ry for at være mere pral end velsmag. Men det passer ikke, pralbønner er absolut spiselige og smager godt. Vil man spise dem med bælg som grønne bønner, haricots verts, skal man blot plukke dem lidt før bælgene når de pralagtige 30 cm. Denne sort, ’Lady Di’, giver meget kødfulde bælge og har en langsom frøudvikling inde i bælgene, hvilket gør dem meget velegnede til at spise som store haricots verts. Man kan også bælge dem og spise bønnefrøene i italiensk-inspireret tomatsauce eller dampe dem og spise dem med smeltet smør og masser af kryddergrønt.

Man kan også tørre bønnefrøene og gemme dem til vinter. Tørring af bønner sker delvis på planten: Man lader simpelthen bælgene blive siddende på planten til de begynder at blive tørre – eller efteråret nærmer sig. Derefter trækker man hele planten op og hænger den til tørre i fx et luftigt udhus. Når bælge og frø er helt tørre, bælger man dem og de tørre bønner kan derefter gemmes til senere brug.

Under alle omstændigheder skal bønner altid tilberedes, før de spises. Som alle Phaseolus-bønner er ’Lady Di’-bønner giftige i rå tilstand, så de må aldrig spises rå. Bønner indeholder et giftstof, som nedbrydes ved kogning. Det er en god ide at skifte kogevandet en gang undervejs, eller bare koge dem i rigeligt vand. Tørrer man bønnerne, skal de lægges i blød natten over inden kogning, og da skal man heller ikke koge dem i det samme vand, som de har ligget i blød i.

Pralbønne producerer i mængder – jo flere man plukker, jo flere bælge kommer der. Pralbønne er en god afgrøde for børn og utålmodige sjæle: Man kan bogstavelig talt se planterne vokse fra dag til dag. Selve bønnerne (i bælgene) er lyserøde med sort-blå aftegninger.

Hver pose indeholder 10 frø – det er mere end nok til at holde en storfamilie forsynet med bønner hele sommeren!

«-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print

Kunder købte også
Courgette, squash, zucchini
’Black Beauty’
Cucurbita pepo Courgette, squash, zucchini
’Black Beauty’
Cucurbita pepo

Klassisk mørkegrøn courgette med blank overflade og fast hvidt kød.

24,50 DKK
Bladbede 'Mix'
Beta vulgaris var. Ciela Bladbede 'Mix'
Beta vulgaris var. Ciela

Bladbeder er smukke planter med knald på farverne. Flotte i efterårshaven med deres blanke blade og farverige stilke – og spiselige fx som babyleaves, tilberedt som spinat eller wok-stegte.

28,50 DKK
Meterbønne, spaghettibønne
Vigna unguiculata ssp. sesquipedalis Meterbønne, spaghettibønne
Vigna unguiculata ssp. sesquipedalis

Tropisk bønne, som danner imponerende lange bønner – 50-90 cm lange! Tynde og uden ribber med delikat smag.

25,00 DKK
Rødbede ’Cylindra’
Beta vulgaris Rødbede ’Cylindra’
Beta vulgaris

Traditionel aflang rødbede i den helt almindelige rødbedefarve. Giver mange, ensartede skiver, hvilket gør den velegnet til fx syltning.

19,50 DKK

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK