Forside | Om Albinus Frø | Kunderne siger | Om at så | Nyhedsbrev | Læserne siger | Vilkår | Kontakt | Kurv
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
 
Ananaslilje, Eucomis Eucomis bicolor
Ananaslilje, Eucomis <i>Eucomis bicolor </i>



  På lager 
Varenavn: Ananaslilje, Eucomis Eucomis bicolor
Pris ved 1Pose 28,50 DKK

Denne særprægede løgplante har ikke noget officielt dansk navn og bør derfor retteligt kaldes ved dets botaniske navn, Eucomis. Men mest almindeligt kaldes den for ananaslilje pga af blomstens lighed med en ananas - den er dog ikke på nogen måde i familie med ananas. For at gøre navneforvirringen komplet kan man undertiden også se løgene solgt under betegnelser som pragtlys og dusklilje. Her vil jeg dog anvende navnet ananaslilje.

Ananaslilje er en løgplante og de blanke, grønne blade og den smukke blomst skyder fra løget. At dyrke en løgplante fra frø kræver en vis tålmodighed og man kan tidligst forvente blomstring fra løget efter to-tre år. Til gengæld kan man derefter holde løget i live i årevis og få glæde af den smukke ananaslilje år efter år. Når først løget er dannet, vinteropbevares det køligt. I det tidlige forår, omkring marts, kan man så tage krukken med løget ind i kølig stuevarme – en vinterhave el.lign. er perfekt. Herefter skyder løget så og vil hen over forsommeren belønne med en særpræget og meget flot blomsterstand – der minder om en ananas. Den består af mange små, grønhvide blomster med rosa/lilla kant. Øverst sidder en grøn dusk – tilsammen en meget dekorativ blomstring. Ananaslilje kan dyrkes udendørs i sommermånederne, giv den en lun og solrig vokseplads. Man kan også placere ananaslilje i et bed, men det anbefales at grave løgene op for kølig, men frostfri, vinteropbevaring. I milde vintre kan den dog ofte overleve med vinterdækning.

Ananaslilje stammer fra Afrika og holder af et varmt voksested. Den er ikke hårdfør og skal derfor vinteropbevares køligt, men frostfrit. Derfor er den oplagt at dyrke i en krukke, der kan flyttes ind og ud efter årstiden – flere løg i en større krukke er flot. Løget eller løgene skal ligge øverligt i krukken, i en næringsrig og fugtbevarende jord. Sørg for at holde jorden jævnt fugtig i vækstsæsonen.

Efter blomstring står ananasliljen stadig flot og dekorativ med masser af små klokkelignende frøstande på blomsterstanden. Hen mod sensommeren visner toppen ned. Ananaslilje kan blive op til ca. 50 cm høj. Når løgene er vokset til, formerer ananaslilje sig ved sideløg, ligesom den er nem selv at tage frø af.

Som sagt kræver det tålmodighed at frøformere en løgplante. Så frøene indendøre fra slutningen af marts og vær opmærksom på, at det meste vækst i de første par sæsoner foregår under jorden, hvor løgene dannes. Dyrk planten lunt i sommerhalvåret og giv den en hvileperiode i et køligt rum (ca. 5-15 grader) i 3-5 vintermåneder. Efter nogle år kan man så begynde at håbe på den spektakulære blomstring.
Bemærk: Kun 8 frø pr. pose.


  «-Tilbage       Vis uden moms   Anbefal   Print


Kunder købte også
Milk weed <i>Calotropis gigantea </i> Milk weed Calotropis gigantea
Plante fra Indien med meget særprægede blomster i smukke lyslilla nuancer og kødfulde, let lodne blade.
 
22,00 DKK 
Mammutblad <i>Gunnera manicata </i> Mammutblad Gunnera manicata
Mammutblad er en staude, der nærmest ligner en kæmperabarber med let takkede blade. Bladene kan i Danmark blive op til halvanden til to meter i diameter, og hele planten kan nemt blive flere meter høj.
 
24,50 DKK 
Olieplante 'Gibsonii'<br><i>Ricinus communis</i> Olieplante 'Gibsonii'
Ricinus communis

Kaldes også Kristpalme. Iøjenfaldende plante med rødlige, fingerfligede blade og meget dekorative røde, piggede frøkapsler. Alle dele af planten er meget giftige!
 
24,50 DKK 
Drumsticks <i>Craspedia globosa</i> Drumsticks Craspedia globosa
Skulpturel plante med gule, markante og kuglerunde blomster på høje stængler. Fantastiske til afskæring, som friske eller tørrede. Passer flot i tidens boligstil.
 
24,50 DKK 

ALBINUS FRØ • INFO@ALBINUSFRO.DK